Informationsaften om Landsbymakeover 2018

LMO 2017

Igen i år afholdes der Landsbymakeover i Odsherred, hvor du og dit lokalsamfund er inviteret til at dyste om at vinde mellem 25.000-80.000 kr. til forskønnelse af jeres sted.

Alle byer, kvarterer, veje og klynger har mulighed for at være med

(dog minimum 10 husstande).

Kom til informationsmøde og hør nærmere om hvordan dit lokalsamfund kan være med.

Til mødet kan du få svar på de mest almindelige spørgsmål og der vil være forskellige inspirationsoplæg, fx om hvordan I kan bruge kort, det lokale bibliotek og Geopark Odsherred til at gøre jeres projekt endnu bedre.

Program (forbehold for ændringer)

  • Velkomst
  • Hvad er Landsbymakeover, hvem kan være med og hvordan gør man?
  • Inspirationsoplæg
  • Få svar på spørgsmål om jeres eget projekt
  • Opsamling og afslutning

Så tag din nabo under armen og mød op til en hyggelig aften med kaffe og kage, den 29. januar 2018 kl. 19.00-22.00, Vig Forsamlingshus, Ravnsbjergvej 1, 4560 Vig.

Arrangementet er gratis og du behøver ikke tilmelde dig

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar